Åh nej, det er den tid igen; du skal finde en gave til manden, der har alt. Kan han virkelig forvente, at du kan finde på noget nyt hvert år? Der skal dykkes dybt i de kreative og anderledes gaveidéer, for at komme på en god gave. Puha, du er ved at blive træt bare ved tanken, ikke?
Inden du begynder at hive dit eget hår ud i frustration, bør du lige læse med her, hvor du finder 7 gode gaveidéer – og sidst, men ikke mindst, alle tiders ultimative gave til ham, som ikke savner noget (troede han). Hvis du efter at have læst stadig ikke er blevet inspireret, er det dog svært at bebrejde dig, men så bliver din næste hovedpine at finde en paryk…
De bedste gaver har gravering
Den sikreste måde at give noget, han ikke har i forvejen, er ved at finde en gave, der er helt unik – og det er faktisk nærmest lettere gjort end sagt. Der findes nemlig en ganske simpel opskrift på den bedste unikke gave: indgravering.
Ved at sætte en personlig inskription på gaven, er du garanteret en gave som ingen anden. Nu tænker du måske, at man kun kan gravere på smykker, men nej. Man kan gravere på næsten alt; kun fantasien sætter grænser for, hvor og hvordan du kan bruge en indgravering.
Blandt de mange idéer til personlige gaver med gravering til ham, finder du praktisk talt alle de gaveartikler, du nogensinde kunne drømme om. Der er alt fra danske designklassikere over smykker til forskellige brugsgenstande. Mulighederne er mange, så det kan altid lade sig gøre at finde en gave, der vil falde i hans smag.
1. Zippo lighter
Der findes nok ikke en mere berømt lighter en den klassiske Zippo lighter. Den findes i mange forskellige fantasifulde afskygninger, og hvis du stadig ikke synes, gaven er speciel nok, kan du vælge at tilføje en personlig indgravering.
2. Kortholder
Den gammeldags pengepung er på vej ud – og kortholderen er helt klart in. Den er pæn og praktisk, fordi den lettere kan være i lommen (og der er alligevel ingen, som har kontanter længere). Med gravering bliver den helt unik, og han vil garanteret tænke på dig, hver gang, han svinger kreditkortet.
3. Vinglas
Vin er en smagssag, men de ganske almindelige dødelige vin-nydere mener ikke, at selve glasset gør den store forskel for smagen. Derfor er der meget større chance for at ramme modtagerens præferencer ved at give graverede vinglas. Så kan han selv fylde vin i.
4. Kuglepen
En kuglepen lyder måske som en kedelig gave, men den kan sagtens gøres mere fantasifuld, hvis bare den får en lille inskription. Det er oplagt at få graveret hans navn, så hans kuglepen altid kan finde tilbage til ham igen.
5. Skærebræt
Er han en haj i et køkken eller bare en glad amatør? Det er ligegyldigt, for alle kan bruge et skærebræt. Derfor er det en genial og lidt anderledes ting at få indgraveret tekst eller billede på. Vupti – helt unik gave.
6. Kay Bojesen
Kay Bojesen er et af de største navne indenfor dansk design, og han har lavet et stort udvalg af tidløse træfigurer som den ikoniske abe eller den lækre limousine bil. Tilføjer du en personlig gravering, bliver gaven fuldstændig uforglemmelig.
7. Herresmykker
Smykker til mænd bliver mere og mere moderne, og derfor kan smykker med gravering være en god idé. Du kan for eksempel vælge et dogtag, armbånd, manchetknapper eller en slipsenål.
Du kan selvfølgelig også finde et stort udvalg af personlige gaver til hende med gravering hos Dahlsgravering.dk.
Den ultimative gave til ham der har alt
Hvad gør en mand til en mand? Nej, ikke dét – det andet. Mænd har en forkærlighed for våben (det er vist noget med maskulinitet), så hvad vil få ham til at føle sig mere mandig end en sabel?
Naturligvis ikke sådan en sabel, som de caribiske pirater fægter med, men en champagnesabel. Den er for det første rimelig fed at have hængende på væggen, og for det andet er det den ultimativt mest maskuline måde man kan åbne en flaske champagne. En champagnesabel er både den perfekte gave til flottenhejmeren og drengerøven – og alt derimellem.